Add Your Heading Text Here

Egedal Entreprise

Henrik Hass er udlært tømrer. For tretten år siden etablerede han Egedal Entreprise, som tilbyder totalentreprise.

”Vi er tre i virksomheden – mester, svend og en lærling – og så har vi et stærkt netværk af samarbejdspartnere. Vi arbejder mest med totalrenovering og energioptimering, hvor vi sørger for, at huset lever op til det nye byggereglement. Jeg kan godt lide at have fat i det hele, så det er den samme, der ser på opgaven, skriver tilbuddet og laver arbejdet. Det er vigtigt for mig, at vi er gennemsigtige og fleksible. Det giver kunderne en enorm tryghed.”

Lige nu er Henrik og hans medarbejdere i gang med et ekstra stort projekt, nemlig byggeriet af iPools nye lagerhal i Værebro nord for København. Det nye lager skal rumme materialer og udstyr til swimmingpools.

”iPool har brugt et halfirma til at opføre skallen til hallen, og så laver vi det indvendige arbejde. Isolering, skillevægge og brandsektion.”

FAMILIENS POOL BLEV STARTEN PÅ ET ÅRELANGT SAMARBEJDE

Men faktisk lærte Henrik Emil Rohde fra iPool at kende, da han selv skulle have bygget en pool derhjemme:

”Jeg fik en rigtig, rigtig god behandling. Om fredagen var jeg til møde med Emil. Han havde allerede tegning og forslag til materialeliste klar. Mandag havde han allerede sendt tilbuddet. Jeg underskrev, og så gik jeg selv og mine medarbejdere i gang med at støbe. Det tog os 14 dage. Derefter lavede iPool resten af arbejdet. Så vi havde en færdig pool på under en måned. Det var der, Emil opdagede, at vi er effektive i Egedal Entreprise.”

Netop derfor blev Henrik Hass og hans medarbejdere hyret til at deltage i opførelsen af flere swimmingpools til kunder. Senere deltog de i opførelsen af en tilbygning til iPool – og nu altså lagerhallen.

NYT LAGER GØR DET NEMMERE FOR KUNDER AT FÅ EN POOL

Det nye store lager vil gøre det nemmere for kunderne at få en pool, siger Henrik.

”iPool har jo oplevet stor vækst, og de går rigtig meget op i, at de også kan levere det, de lover. Det er mentaliteten i virksomheden, at de skal kunne levere varen med det samme. Med det nye lager kan de have et stort udvalg af materialer og udstyr hjemme hele tiden. Det betyder også noget for de priser, kunderne betaler. For når man har et stort lager, kan man også afgive større ordrer, så man får de bedste priser.”

Foruden lagerrum skal der være undervisningslokaler i byggeriet, hvor iPools kunder kan deltage i kurser og events om pool-livet.

Derfor er der travlhed i Egedal Entreprise lige nu:

“Vi arbejder på højtryk i øjeblikket, så byggeriet bliver klar så hurtigt som muligt. Jeg er rigtig glad for at samarbejde med iPool. Det er et spændende projekt, og der er flow i arbejdet. Jeg tror, at det bliver rigtig godt for poolkunderne, når det står klar.”

TØR IKKE LADE ANDRE END IPOOL STÅ FOR NY SWIMMINGPOOL

Men selvom det nye lager snart er færdigt, slutter Henriks samarbejde med iPool ikke:

”Vi vil da selvfølgelig gerne lave flere projekter sammen med dem. Men jeg skal faktisk også snart selv have en ny swimmingpool derhjemme. Vi har store planer om en mosaikpool med glascover. Så kan ungerne også svømme, når det regner, og det glæder de sig jo meget til.”

Derfor er det en selvfølge, at iPool skal stå for opgaven:

”For at være helt ærlig tør jeg faktisk ikke overlade vores nye pool til andre end dem. Jeg har hørt en del historier om, at det går galt, fordi planlægningen ikke er god nok. Men nu ved jeg jo, at iPool har erfaringen, og at de planlægger arbejdet ordentligt.”

Egedal Entreprise tilbyder totalrenovering og energioptimering.

Egedal Entreprise ved Henrik Norbrik Hass

Ørebjergvej 21

4000 Roskilde

Tlf.: +45 42201464

Skal vi hjælpe dig med rådgivning? Så kontakt os her:

Relaterede artikler

Mosaikpool infinity

iPool

Swimmingpools i verdensklasse

En pool er meget mere end blot vand. En pool er en følelse, et motionsrum, en hobby og et samlingssted. Læs med her på bloggen og blev inspireret.

Aktuelle blogposts
Opvarmning

Varmepumpe

Udforsk