Udnyt husets varmekilde og få en varm pool
En varmeveksler modtager varme fra den varmekilde, der ofte opvarmer resten af boligen. Det kan f.eks. være fra gasfyr, fjernvarme, et pillefyr eller et jordvarmeanlæg.
En varmeveksler er opdelt i ”to sider”: En side, hvor det varme vand fra husets varmekilde ledes igennem – og en side, hvor (det kolde) poolvand ledes igennem.
”Varmekilde-siden” kaldes primærsiden, mens ”poolvand-siden” kaldes sekundærsiden. Poolvandet opvarmes inde i varmeveksleren, når poolvandet ledes forbi det varme vand fra husets varmekilde.
Der findes flere typer varmevekslere til opvarmning af poolvand.
Valget af varmeveksler afhænger nemlig af, hvilken opvarmningsform der anvendes. Til et pillefyr anvendes en rørvarmeveksler pga. den høje fremløbstemperatur på primærsiden. Men til et jordvarmeanlæg anvendes normalt en pladevarmeveksler, fordi fremløbstemperaturen på primærsiden i det tilfælde er lav.
Spørg, hvis du er i tvivl. Vi besvarer gerne alle spørgsmål om valg af varmeveksler.
En standard-rørvarmeveksler anvendes, hvis varmeveksleren skal kobles til gasfyr, pillefyr, solvarmeanlæg eller fjernvarmeanlæg.
Standard-rørvarmeveksleren er budgetvenlig og fås fra 13 kW og helt op til 120 kW.
Det betyder, at standard-rørvarmeveksleren fås til pools på helt op til 300 m3 poolvand.
Titanium-varmeveksleren anvendes de steder, hvor poolvandet er aggressivt, fx fordi vandet har et højt indhold af salt eller klor.
Du bør altid vælge en titanium-veksler, hvis du er i tvivl om belastningen.
Titanium-varmeveksleren fås til poolanlæg på helt op til 400 m3 poolvand.
Pladevarmevekslerne produceres til dit behov, så du får en velegnet løsning til netop dit projekt. De anvendes især til jordvarme- og varmepumpeanlæg, hvor fremløbstemperaturen på primærsiden er lav – ofte kun 45-52 grader.
Pladevarmevekslerne kan – selv ved meget lave fremløbstemperaturer på primærsiden – give masser af varme videre til poolvandet. Det sikrer dig behageligt varmt poolvand med et lavt energiforbrug.
Når pladevarmevekslerne skal dimensioneres, kan størrelsen (kW) snyde lidt, idet man ofte vil arbejde med pladevarmevekslere på høje kW til pools af almindelig størrelse.
Vi lagerfører 102 og 140 kW pladevarmevekslere i både standard- og titanium-udgave.
Kontakt os gerne og få hjælp til at vælge den bedste løsning til din pool.
Gode tilvalg til poolen. Der findes meget forskelligt tilbehør til pools. Tilbehør til en pool kan være alt fra almindeligt rengøringsudstyr til vipper, rutsjebaner og vandfald. Udforsk vores udvalg af tilbehør.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret – få gode råd, vejledninger, nyheder før alle andre. Vi spamer ikke, men sender kun nødvendige og interessante informationer.