Add Your Heading Text Here

Quick guide: Sådan samler du LED-lyset til din pool

Led-lys

Vores LED-lys passer til alle typer pools – men for at få det hele til at spille, skal du vælge det rigtige tilbehør: væggennemføring, lys, front og styring. Følg guiden her og byg din løsning ét trin ad gangen. 

Step 1: Vælg væggennemføring 

Væggennemføringen monteres i selve poolvæggen – og skal passe til pooltypen.
 
Har du f.eks. en stålpool med liner, skal du bruge en væggennemføring til stål- og glasfiberpools. Har du en betonpool med mosaik, klinker eller liner vælger du en væggennemføring til betonpools
 
Væggennemføringen kan bruges til LED-lys i alle vores størrelser: Ø50, Ø100 og Ø170 mm.
Væggennemføring

Step 2: Vælg LED-lyset 

Nu vælger du selve lyskilden – størrelse, farve og funktion.
 
Hos os finder du flere typer LED-lys, så du kan vælge den stemning og det udtryk, der passer til netop din pool. Du kan gå med klassisk hvid belysning, som giver et klart og neutralt lys – eller vælge varm hvid, hvis du er til hyggeligere og mere afslappet stemning. Ønsker du fleksibilitet, er Tunable White en populær løsning, hvor du selv kan justere mellem varm og kold hvid. Skal der lidt mere farvespil til, kan du vælge RGB, som giver mulighed for at skifte mellem forskellige farver, eller RGBW, som kombinerer farverne med klart hvidt lys, når du har brug for ekstra synlighed. 
 
Anbefaling: Ét lys pr. 8–12 m² vandoverflade er ofte passende.
LED-lys

Step 3: Vælg fronten til lyset

Fronten holder LED-lyset på plads og skaber det visuelle udtryk – og skal passe til både pooltype og lysstørrelse.
 
Har du en pool med liner (f.eks. stål- eller træpool), skal du bruge en front, der er beregnet til liner. Har du fliser eller mosaikker, skal du bruge en front til flise-/mosaikpools. Frontens størrelse skal matche LED-lyset (f.eks. Ø100 mm).
 
Du kan vælge mellem standard (PVC) eller luksus (rustfri stål), alt efter finish og holdbarhed.
Fronte til LED-lys

Step 4: Vælg styring/driver 

LED-lys bruger 12 volt og skal have en driver til at omforme strømmen fra 230 volt.
 
Styringen (også kaldet driveren) installeres typisk ved poolens teknik og sørger for, at dine LED-lys får korrekt spænding – og at funktioner som dæmpning eller farveskift virker. Der følger fjernbetjening med til styringen – og vil du have fuld kontrol, kan du tilkøbe et Link Touch Modul med touch-display til styring af farve, lysstyrke og stemning.
 
Ét LED-lys bruger typisk 35–60 watt. En styring kan håndtere fx 200 eller 350 watt i alt – så ved mange lys kan du få brug for flere drivere. Tjek LED’ets wattforbrug og driverens makskapacitet.

Step 5: Tjek om en samlet pakke er løsningen

Vil du slippe for at vælge delene enkeltvis?
 
Vi har lavet komplette LED-lys pakker, hvor vi har samlet alt: væggennemføring, LED-lys, front og styring – tilpasset den enkelte pooltype.
 
Hvis pakken matcher din pooltype, er det klart den nemmeste løsning!
 

Klar til at vælge?

Hvis du bygger selv eller er i tvivl om kompatibilitet, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne med at sikre, at du får den helt rigtige løsning.

Skal vi hjælpe dig med rådgivning? Så kontakt os her:

Relaterede artikler

Mosaikpool infinity

iPool

Swimmingpools i verdensklasse

En pool er meget mere end blot vand. En pool er en følelse, et motionsrum, en hobby og et samlingssted. Læs med her på bloggen og blev inspireret.

Aktuelle blogposts
Opvarmning

Varmepumpe

Udforsk