Add Your Heading Text Here

Vedligehold af poolfiltre – sådan holder du dit badevand klart

Filtrering er alfa og omega, når det kommer til rent poolvand. Heldigvis er det hverken svært eller teknisk uoverskueligt at vedligeholde sit poolfilter – og her får du vores bedste råd til både sandfiltre og patronfiltre.

Sådan vedligeholder du dit poolfilter

Uanset om du har et sandfilter eller et patronfilter, er det vigtigt at vedligeholde det korrekt. Det sikrer optimal rensning, bedre vandkvalitet og forlænger levetiden på udstyret.

Et rent filter er ikke bare en luksus – det er nødvendigt for at holde vandet fri for snavs, bakterier og andre uønskede gæster.

Hvad er et sandfilter – og hvordan virker det?

Et sandfilter fungerer ved at presse vandet igennem et lag filtersand, som fanger snavs, hudceller og andet nedfald. Det hele sker i et lukket system, hvor pumpen sørger for at skubbe vandet igennem filteret. Et sandfilter er effektivt, og mange poolanlæg benytter denne løsning. Men: filtersandet skal vedligeholdes – ellers stopper det til.

Sådan udskifter du filtersandet

  1. Filtersand skal typisk udskiftes hver 4.-5. sæson. Det gør du sådan her:
  2. Sluk for poolpumpen.
  3. Tøm filteret – brug gerne en vådstøvsuger, eller fjern sandet med håndkraft.
  4. Sørg for at fjerne alt sand og rense dyserørene (lateralrør).
  5. Fyld nyt filtersand i, og tjek at alt sidder korrekt.

Brug sandfilterrens én gang årligt – sådan gør du

Selvom vandet virker rent, kan filtersandet være fyldt med kalk og skjulte urenheder. Vi anbefaler at bruge DET sandfilterrens én gang om året:

  1. Hæld produktet direkte i sandfilteret.
  2. Lad det virke i 24 timer – uden drift.
  3. Returskyl herefter filteret grundigt.

 

Så simpelt er det faktisk.

Hvad er et patronfilter – og hvordan virker det?

Et patronfilter er en kompakt løsning, hvor vandet filtreres gennem en cylinderformet filterpatron lavet af fint plisseret kunststof. Materialet fungerer som en tæt sigte, der fanger selv små partikler i vandet. Filterpatronen skal typisk skiftes ud hver 2.-3. poolsæson – men det afhænger i høj grad af, hvor god man er til at holde filteret rent undervejs. Et tilstoppet filter mister nemlig hurtigt sin effektivitet, så regelmæssig rensning er afgørende for at få fuldt udbytte af filteret.

Sådan skifter du en filterpatron

  1. Sluk poolpumpen.
  2. Drej låget af patronfilteret.
  3. Tag filterpatronen op og udskift den med en ny.
  4. Husk at sætte fordelerrøret i midten tilbage i den nye patron.

Sådan renser du din filterpatron

For at forlænge levetiden på patronfilteret, bør det renses med jævne mellemrum. Brug fx haveslangen eller en blød børste, og sørg for at få al belægning væk mellem lamellerne – men vær nænsom, så du ikke beskadiger materialet. I højsæsonen kan det være nødvendigt at rense filteret oftere, afhængigt af hvor meget poolen bruges og hvor hurtigt filteret tilstoppes.

Tid til helt nyt filter?

Nogle gange er det ikke nok med ny patron eller rent sand – så er hele filteret slidt op. Hvis du oplever dårlig filtrering, hyppig tilstopning eller bare har et meget gammelt filter, kan det være tid til at skifte det hele ud.

Vi kan også klare det for dig

Hvis du ikke selv har tid, lyst eller mod på filtervedligehold, står vi klar til at hjælpe.

Book vores poolservice – så kommer vi og skifter filtersand, filterpatron eller hele filteret.

Skal vi hjælpe dig med rådgivning? Så kontakt os her:

Relaterede artikler

Mosaikpool infinity

iPool

Swimmingpools i verdensklasse

En pool er meget mere end blot vand. En pool er en følelse, et motionsrum, en hobby og et samlingssted. Læs med her på bloggen og blev inspireret.

Aktuelle blogposts
Opvarmning

Varmepumpe

Udforsk